Vores profil er kendetegnet ved værdierne:
- Høj faglighed og fri fantasi
- Legende læring midt i naturen
- Nærvær, tryghed og udvikling
I Ågerup træder vi hele tiden nye veje og reflekterer over vores praksis. Vi målretter vores pædagogik til det enkelte barn og de børnefællesskaber som barnet indgår i. Vi arbejder med hele tiden at udvikle vores pædagogiske læringsmiljøer – både ude og inde – med fokus på børnene trivsel, udvikling og læring.
Plus-pladser
Særligt tilrettelagte inkluderende læringsmiljøer
Plus-pladser er designet til at imødekomme børn med særlige støttebehov gennem specialtilpassede læringsmiljøer.
Plus-pladser skal fremme et inkluderende miljø, hvor flest mulige børn tilbydes individuel støtte til udvikling i almenmiljøerne.
Plus-pladser skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov jf. § 4 stk. 2.
Der er tale om børn der ikke får tilstrækkeligt udbytte af de almene læringsmiljøer, og som vurderes at kunne få et større udbytte i et skærmet miljø i tæt sammenhæng med almenmiljøerne.
VI'sion
Ågerup Børnehus' VIsion: At skrive VI med stort – Sammen om en fantastisk fremtid for vores børn!
I Ågerup skaber vi starten på livets første sti,
og det er vores børn, der viser os vej.
Fra de vilde lege i den vilde natur, til videnskabelig opfindsomhed og fri fantasi.
Vi danner viden i en vidunderlig vifte af leg og læring,
på barnets opdagelsesrejse mod visdom og vished.
Via fællesskabets mangfoldige verden,
videregiver vi vores mange traditioner
og skaber sammen de nye.
Vi forstår vigtigheden af at drømme på vores
børns vegne. Vores verden mødes med børnene forrest
og vi ved, at kun sammen skaber vi de bedste veje.
I Ågerup tør vi godt skrive VI med stort,
for VI ved, at kun sammen skaber VI en fantastisk fremtid.
Personalet og ledelsen i Ågerup Børnehus
