Midgård

Velkommen til Midgård

Børnehuset Midgård er et dejligt nyt og lyst børnehus fra 2015, med masser af plads til leg og læring både ude og inde.

I Midgård lægger vi vægt på, at det enkelte barn er i god trivsel, og at alle børn udvikler sociale relationer. Det gør vi bl.a. ved fælles aktiviteter og genkendelighed. Vi har fx fælles udedag hver mandag formiddag og fællessang hver fredag. Alle stuer har ugens rim og remser og ugens sang og vi bruger piktogrammer svarende til børnenes alder. Alle stuer benytter jævnligt "Fri for mobberi", hvor vi taler om alt fra ansigtsudtryk til følelser.

Vi sætter pris på et tæt og åbent samarbejde med forældrene. Det betyder bl.a. at vi inviterer til dialog med de enkelte forældre og at forældrerådet har stor indflydelse på dagligdagen. 

Senest opdateret 16-09-2021