Fødselsdagene er børnenes helt store dag, og vi fejrer gerne dagen for jeres barn. Vi synger, råber hurra, og hvis jeres barn fejrer sin fødselsdag i institutionen, er I velkomne til at medbringe noget spiseligt, som vi eller I selv kan servere. Se venligst nedenunder, hvad børnene f.eks. gerne må medbringe.
Hvis I overvejer light produkter som et sundt alternativ, vil vi herfra fraråde dette, da disse produkter ofte indeholder tilsætningsstoffer, som kan fremkalde allergi. Husk at børnenes oplevelse ikke afhænger af de søde sager, men af glæden ved at dele noget ud. Vi ønsker, at det er pædagogikken ved at være i centrum, dele ud, som skal være den det sjove og ikke, hvad barnet har med at dele ud.
Børnene må meget gerne medbringe følgende til fødselsdage:
- Boller, gerne grove evt. med gulerod, peberfrugt, soltørrede tomater, rosiner eller lignende.
- Pizzasnegle eller pølsehorn, gerne grove.
- Kyllingespyd.
- Grøntsagsstave.
- Frisk eller tørret frugt.
- Ostehaps.
- Rugbrødskagemand.
- Pindemadder.
- Frikadeller.
- Figenstænger.
Snak gerne med personalet eller forældrerådet om ideer til festlige anretninger med frugt, grønt og m.m. Det er også muligt at bruge internettet til inspiration for festlige måltider uden sukker m.m.
Børnene bedes ikke servere følgende:
- Slikposer, is, flødeboller, mælkesnitter, yoghurt, sodavand.
- Vi ønsker heller ikke, at der bliver serveret sukkerholdige kager eller boller med slik eller glasur ovenpå.