Grønne Spirer

"Grønne Spirer" i Dagplejen Kildedam

En del af vores dagplejere har fået certifikater på at de er Grønne Spirer. De Grønne Spirer arbejder med naturen som en del af det faste læringsmiljø for børnene, og de opfylder de krav som Friluftsrådet stiller, i forhold til at opnå certifikatet.

Når man er barn hos en Grøn Spirer dagplejer, så er man ude stort set hver dag, året rundt. Dagplejerne laver i fællesskab med tilsynsførende et årshjul, hvor de sætter sig mål for hvad der skal arbejdes med i løbet af året. Det kan f.eks. være at samle bær og lave saft, eller have oplevelser i skoven eller ved vandet.
Derefter sender vi dokumentation og evalueringsark ind til Friluftsrådet, som så sender certifikaterne retur, og et brev til borgmesteren i kommunen om hvilke dagplejere der har udmærket sig ved at arbejde som Grønne Spirer.

  

 

 

Senest opdateret 06-08-2022