Om Dagplejen Kildedam

Det får du når du vælger den kommunale dagpleje til dit barn 

Dagplejen er et tilbud der først og fremmest bygger på et lille, trygt miljø med nære relationer til en voksen og tre-fire andre børn. Det særlige ved dagplejen er, at dit barn og jeres familie bliver budt ind i et privat hjem, hvor hver enkelt dagplejer brænder for nærvær, tryghed og det hjemlige miljø, samtidig med at vi har fokus på dit barns udvikling og trivsel i samarbejde med jer forældre.

I Dagplejen Kildedam har vi mange dygtige dagplejere, der hver især har flere års erfaring, kurser og uddannelser i rygsækken. Det betyder, at vi udover de nære og trygge rammer, også kan tilbyde en høj faglighed. Derudover har vi et godt samarbejde med kommunens talepædagoger, ergoterapeuter, sundhedsplejersker og andet specialiseret personale, som vi kan sparre med og som er en del af tilbuddet i den kommunale dagpleje, hvis der skulle opstå behov for det.

 

En høj faglighed der sikrer de bedste vilkår for dit barn

De kommunale tilbud er underlagt ”lov om dagtilbud”, som kræver, at der arbejdes med læreplaner, der omfatter personlig udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier, natur og naturfænomener, sprog og sociale kompetencer. Det arbejder vi løbende med i forbindelse med forløbsskema, aktionslæring og i forbindelse med tilsynsbesøg, hvor vi hele tiden sikrer os en høj faglighed omkring jeres barns udvikling.

Alt dette er altid med et fokus på den nære relation imellem barn og voksen. Det er i de nære relationer at børn lærer og udvikler sig bedst og det er helt unikt for dagplejen, at dit barn i sin hverdag kan forholde sig til bare én voksen.

 

Læs mere om Dagplejen Kildedam herunder