Dagtilbud Kildedam Til dagtilbudkildedam.holbaek.dk

Skolesamarbejde

I Holbæk Kommune gennemgår børnene et samlet lærings- og udviklingsforløb fra de er 0-16 år. I Huset understøtter vi det ved at samarbejde med den lokale skole.

Personalet i skolen og børnehuset indgår i et forpligtende samarbejde om, hvordan overgangen fra dagtilbud til skole skal forløbe.

Børnene deltager sammen med andre børn i lokalområdet i et samlet indskolingsforløb planlagt af institutionerne. Heri indgår bl.a., at børnene kommer på besøg i SFO'en før skoleskift.

Hvis dit barn har brug for særligt målrettet hjælp for at sikre udvikling i det sidste år i dagtilbuddet, er der oprettet et samarbejde kaldet På Vej i Skole. Det kan fx være børn, hvor forældre og dagtilbuddet er i tvivl om, hvorvidt barnet skal skoleudsættes eller have et specielt skoletilbud. Forældre og institution udarbejder sammen handleplan med mål og indsats omkring barnet forud for skolestart.

For yderligere information kan du kontakte områdelederen.



Feedback

Sidst opdateret

01.10.2017

Ansvarlig redaktør

Maj-Britt Christoffersen