Spring til indhold
Dagtilbud Kildedam Til dagtilbudkildedam.holbaek.dk

Værdigrundlag i Midgård

Værdigrundlag i Midgård:

I Midgård møder forældrene et positivt og engageret personale, der lægger vægt på en omsorgsfuld, imødekommende og ligeværdig tilgang til både forældre og det enkelte barn.

Vi prioriterer, at samarbejdet imellem forældre og personale er baseret på en anerkendelse af forskelligheder, hvilket skaber et tillidsfuldt og trygt læringsmiljø.

Vi, som personale i Midgård, udviser tillid og loyalitet overfor hinanden og de beslutninger, der bliver truffet.

Vi arbejder med respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer og bruger dem som en styrke i vores daglige arbejde. 

Gennem uddannelse, faglige refleksioner, samtaler med forældre og eksterne samarbejdspartnere, samt diskussioner og dokumentation, arbejder vi på et højt fagligt og velfunderet niveau.

Vi kan navigere i kaos, og samtidig prioritere vores pædagogiske kerneopgaver. Vi sparrer gerne med hinanden og udefrakommende fagpersoner for at indhente viden, skabe trivsel og udvikling for alle børn.

Personalet i Midgård styrker det gode børne- og arbejdsmiljø, ved at arbejde for fællesskabet og stile efter samme mål, hvor der er plads til læring og fordybelse i små grupper.

Humor bidrager positivt til vores gode arbejdsmiljø, og får Midgård til at summe af liv. Et sted, hvor vi skaber plads og rum til også at gøre noget, ”bare” fordi det er sjovt.

Humoren styrker sammenholdet hos alle, og er udviklende for fællesskabet og forældresamarbejdet, da det er nemmere at tale om de svære ting, hvis vi også kan grine sammen.



Feedback

Sidst opdateret

11.04.2018

Ansvarlig redaktør

Anja Skov Jørgensen