I Stestrup Børnegård er vi så privilegerede, at vi har et meget stort naturområde, og her har vi fået bygget et stort og flot bålhus, med hegn af pileflet og med omkringliggende pilehytter. Et sted som vi flittigt bruger til leg og aktiviteter. Det er også et sted til ro og fordybelse for børnene. Her følger vi på forskellig vis årstiderne og alt, hvad der sker og rører sig i naturen. Stedet er også beplantet med frugttræer. Børnene lærer meget om den danske fauna og lærer hvad der sker for planter og dyr på de fire årstider.
Vi benytter det skønne naturområde og det store bålhus, hvori der er god plads til mange forskelligartede aktiviteter året rundt.