Ferie
Vi vil gerne have at vide, hvornår I holder ferie med jeres barn. Det er vigtigt, at vi på forhånd kan planlægge behovet for pasning i hele institutionen, så vi ikke mangler personale eller overforbruger personaleressourcer i ferieperioder. I nogle ferier vil vi være sammen på tværs af afdelingerne. Det meddeles på opslag i afdelingerne, hvor vi vil åbne, lukke samt opholde os i den kommende ferieperiode.
Sygdom
Hvis jeres barn er sygt, skal I give os besked, så vi altid er orienteret om eventuelle børnesygdomme og kan give de andre forældre besked via opslag. I skal enten ringe eller melde det ind via AULA.
Hvis barnet bliver syg eller har det dårligt, kontaktes forældrene og bedes om at hente barnet hurtigst muligt. Syge børn må ikke være i institutionen, både af hensyn til dem selv og af hensyn til de andre børn. Vi kan ikke give et sygt barn den fornødne pleje og omsorg, og vi har også en forpligtelse overfor de andre børn mod en evt. smittefare. Dette gælder for alle børnesygdomme – infektioner – betændelser og andre smitsomme sygdomme. Barnet kan først komme tilbage i institutionen, når det er så rask, at dagligdagen kan følges.
Medicin
Af sikkerhedsmæssige grunde må vi ikke give børnene nogen form for medicin, dog med undtagelse af kroniske tilfælde. I så fald skal jeres egen læge give en skriftlig ordination.