Dagtilbud Kildedam Til dagtilbudkildedam.holbaek.dk

Fravær ved ferie og sygdom

Ferie.
Vi vil gerne have at vide, hvornår I holder ferie med jeres barn. Af hensyn til personalets ferieafvikling, er det vigtigt, at vi på forhånd kan planlægge behovet for pasning i hele institutionen, således at vi ikke mangler personale eller overforbruger personaleressourcer i ferieperioder.

I nogle ferier vil vi være sammen på tværs af afdelingerne. Det meddeles på opslag i afdelingerne, hvor vi vil åbne, lukke samt opholde os i den kommende ferieperiode.

Sygdom.
Hvis jeres barn er syg, så ring og giv besked om morgenen. Vi kan ikke modtage syge børn. Børnene skal kunne deltage i de aktiviteter, som foregår i børnehaven. Børn, der ikke må komme ud og lege, kan ikke komme i børnehave.

Hvis jeres barn bliver syg i institutionen, vil I blive ringet op af en voksen, så I kan afhente jeres barn. Når jeres barn er rask igen, så ring lige og giv besked. Måske er der særlige arrangementer, som barnet skal deltage i.



Feedback

Sidst opdateret

21.06.2016

Ansvarlig redaktør

Louise Wetendorff Seehusen