Spring til indhold

Kostpolitik

I Børnehuset Midgård ønsker vi at være med til at grundlægge nogle sunde kostvaner.

Vi skal følge de politiske beslutninger bl.a. ”Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk kommune – sundhed og trivsel” og vi følger derfor sundhedsstyrelsens anbefalinger, og i nedenstående har vi beskrevet hvordan vi vil opfylde anbefalingerne. 

Madpakken

Vi opfordrer til, at madpakken er sund og varieret, og at madpakken er nem at spise. Det betyder bl.a. at maden skal være spiseklar, fx ostehaps, mandariner og æg skal være ”udpakket”.

Vi henstiller til at madpakken ikke indeholder yoghurt, müslibar, kiks, mælkesnitter og drikkedunke med saft, juice osv. Figenstænger, tørret frugt og rosiner er dejligt af få med i madpakken en gang imellem.

Pga. kvælningsfare må de yngstes (vuggestuebørnenes) madpakke ikke indeholde nødder, mandler og rå gulerødder.

Vi anbefaler at I medbringer to madpakker, en til frokost og en til eftermiddagsmaden.

Hvis I mangler inspiration til den sunde madpakke, er I velkommen til at spørge personalet eller fx få inspiration på:

www.altomkost.dk – gi´ madpakken en hånd.

Fødselsdage

Vi fejrer meget gerne børnenes fødselsdage i børnehuset, men I er også velkomne til at lave andre aftale, for at fejre jeres barns fødselsdag.  

Børnene må meget gerne medbringe grønt, boller eller kage. Det er vores erfaring både i vuggestuen og børnehaven, at børnene er mest glade for at få boller med forskellig pynt.

Vi ønsker ikke at børnene serverer følgende:

Slik, chips, is, flødeboller, mælkesnitter, yoghurt og sodavand.

Kostpolitikken er vedtaget for at nedbringe mængden af søde sager i børnenes hverdag og for at sikre, at I som forældre har indsigt i, hvad jeres børn spiser i løbet af dagen. 

Tal gerne med personalet om ideer til festlige boller, frugt og grønt eller bliv inspireret til festlige sunde måltider på internettet.

Vi beder om, at I respekterer vores kostpolitik.



Feedback

Sidst opdateret

15.12.2021

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson