Leg og læring

Det er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling, at de har et godt fysisk, psykisk og æstetisk læringsmiljø. Derfor arbejder vi ud fra følgende målsætninger.

Fysisk læringsmiljø

  • Du kan læse om de fysiske rammer og faciliteter på børnehusenes egne hjemmesider under "Børnehuse og dagplejen". 

Psykisk læringsmiljø

  • Vi vil alle børn. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab.
  • Vi ser ikke børn med problemer eller særlige behov, men børn i udsatte positioner. Det betyder, at vi indretter læringsmiljøer, der gør at børnene helt konkret udvikler sig.
  • Vi vil alle børn, og vi møder dem med respekt for deres personlige værdighed som mennesker.
  • Vi møder alle børn med åbenhed og ser, hører, respekterer og involverer dem i beslutninger om dem selv.
  • Vi har et tæt samarbejde med forældre. Vi tager dem alvorligt og går i dialog med dem i respekt for deres ansvar for deres barns opvækst, udvikling og trivsel for at finde de bedst mulige løsninger.
  • Vi behandler alle ligeværdigt, respekterer forskellighed og ved, at børn og forældre til tider skal behandles forskelligt for i praksis at blive behandlet lige og få lige muligheder.
  • Børn skal kunne inkludere, i modsætning til at inkluderes. Det betyder, at fællesskabet/børnehierarkiet genforhandles, hver gang et nyt barn træder ind.
  • I stedet for at bruge begrebet inklusion er vi optaget af dét, der sker i mødet mellem mennesker.

Æstetisk læringsmiljø

  • I et samarbejde med forældrene danner vi ramme om et godt, udviklende og lærerigt børneliv til gavn for alle børn og deres familier.
  • Børnene bliver mødt af voksne, der viser dem anerkendelse og respekt, og som støtter dem i at indgå i sociale og læringsfremmende fællesskaber.
  • Vi udfordrer alle børn, så de lærer så meget, som de kan. Vi styrker og understøtter barnets læringsforudsætninger og potentialer, så de trives og udvikler sig til livsduelige mennesker.


Feedback

Sidst opdateret

07.12.2017

Ansvarlig redaktør

Maj-Britt Christoffersen