Personalet i område Kildedams dagpleje, børnehuse og skole indgår i et forpligtende samarbejde om, hvordan overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og overgangen fra dagtilbud til skole skal forløbe.
Det betyder blandt andet, at børnene kommer på besøg i skolen, og at lærerne og pædagogerne fra skolen kommer på besøg i børnehuset. Desuden er det muligt at komme i før-SFO på Ugerløse Skole og Store Merløse Skole.
Særlig støtte
Hvis dit barn har brug for særligt målrettet hjælp for at sikre udvikling i det sidste år i dagtilbuddet, er der oprettet et samarbejde kaldet På Vej i Skole. Det kan for eksempel hjælpe børn, hvor forældre og dagtilbuddet er i tvivl om, hvorvidt barnet skal vente med skolestart eller have et specielt skoletilbud. Som en del af På Vej i Skole udarbejder forældre og institution sammen en handleplan med mål og indsats omkring barnet forud for skolestart.
For yderligere information kan du kontakte område Kildedams leder:
Christian Oxbøll
Telefon: 72 36 63 21
Email: nieox@holb.dk