I Børnehuset Midgård ønsker vi at være med til at grundlægge nogle sunde kostvaner.
Vi skal følge de politiske beslutninger bl.a. ”Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk kommune – sundhed og trivsel” og vi følger derfor sundhedsstyrelsens anbefalinger, og i nedenstående har vi beskrevet hvordan vi vil opfylde anbefalingerne.
Frokost
Vi har i Midgård frokostordning med egenproduktion. Vores køkken har 2 dygtige folk der laver sund og varieret mad til os. Vi efterstræber en høj andel af økologiske råvarer.
Fødselsdage
Vi fejrer meget gerne børnenes fødselsdage i børnehuset, men I er også velkomne til at lave andre aftale, for at fejre jeres barns fødselsdag.
Børnene må meget gerne medbringe grønt, boller eller kage. Det er vores erfaring både i vuggestuen og børnehaven, at børnene er mest glade for at få boller med forskellig pynt.
Vi ønsker ikke at børnene serverer følgende:
Slik, chips, is, flødeboller, mælkesnitter, yoghurt og sodavand.
Kostpolitikken er vedtaget for at nedbringe mængden af søde sager i børnenes hverdag og for at sikre, at I som forældre har indsigt i, hvad jeres børn spiser i løbet af dagen.
Tal gerne med personalet om ideer til festlige boller, frugt og grønt eller bliv inspireret til festlige sunde måltider på internettet.
Vi beder om, at I respekterer vores kostpolitik.