Legestuen

Legestue

Alle dagplejere og børn mødes i deres legestuegruppe en gang om ugen i et børnehus i nærheden. Vi er i legestuen hele dagen og dit barn skal afleveres og hentes her.

I legestuen oplever barnet det sociale samvær i en større gruppe bestående af børn og voksne. Her får dit barn etableret et forhold og tryghed til de øvrige dagplejere og børn i legestuegruppen.

Grupperne består af 3-5 dagplejere, der bruger legestuedagen til at lære hinanden og børnene at kende, og er sammen om forskellige pædagogiske aktiviteter og forløb, som f.eks. bevægelse, leg, klippe-klistre og bage. Samtidig får børnene mulighed for at snuse lidt til en større børnegruppe, som læner sig lidt mere op ad det kommende børnehaveliv. Det gør overgangen nemmere fra dagpleje til børnehave. Derudover er der mulighed for samarbejde med børnehusets vuggestue og børnehave.

Alle dagplejere går som udgangspunkt i legestue én gang om ugen. Der kan i tilfælde af f.eks. indkøring af nye børn, opstå små pauser fra legestuen.

Legestuerne er beliggende i følgende børnehuse:

Dagplejerne i Regstrup og Kvanløse har legestue i Børnehuset Spirrekassen beliggende i Regstrup

Dagplejerne i Vipperød, Tølløse, Kr. Eskilstrup og St. Merløse har legestue i Børnehuset Elletoften beliggende i Ugerløse.

Senest opdateret 14-03-2022