Ifølge dagtilbudsloven §5, skal kommunen føre tilsyn med alle dagtilbud. I den kommunale dagpleje udføres dette tilsyn primært af en dagpleje pædagog og en pædagogisk leder. Dette udgør en kvalitetssikring og en pædagogisk faglig udvikling af dagplejen.
Den tilsynsførendes opgave er, at supervisere dagplejerne i forhold til børnenes trivsel og udvikling, og sikre et godt forældresamarbejde. Der føres også tilsyn med sikkerheden i dagplejehjemmene.
Derudover følges op på læreplanerne og andre arbejdsredskaber, som f.eks. aktionslæring og børnenes udviklingsskemaer, som alle kommunale dagtilbud er forpligtet til at arbejde med.