Spring til indhold

Kostpolitik Børnehuset Solgården

I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående beskrevet, hvordan vi vil opfylde anbefalingerne.
Luk alle
Åben alle

Morgenmad fra åben - 7.30:
Vi tilbyder havregrød som kan sødes med evt. banan, rosiner, tørret abrikos eller andet, som kan anvendes som sødemiddel, havregryn med mælk. Der serveres ikke sukker på grøden. Der tilbydes et glas mælk til børnene, som enten kan drikkes af glas eller hældes over sit morgenmadsprodukt, herefter tilbydes vand.
Fredage tilbydes sunde boller med smør. Børnene bedes ikke medbringe morgenmad selv, da der tilbydes mad i institutionen. Hvis det ønskes, at ens barn får noget andet, end hvad der kan tilbydes, rådes I til at servere det hjemme, inden de kommer.

Formiddagsmad:
Børnehaven tilbydes at tage en mad af deres madpakke, så giv gerne en ekstra mad med. Vuggestuen tilbydes frugt og brød. Hertil drikkes vand.

Frokost: Der spises madpakker, medbragt hjemmefra. Hertil drikkes vand.

Eftermiddagsmad: Medbragt hjemmefra. Hertil drikkes vand.

Vi opfordrer til, at madpakken er sund og varieret. F.eks. groft brød med æg, magert kødpålæg, kartoffel og fisk, suppleret med grønt eks. agurkestave eller råkost. Børnene får alt det væske, de har brug for. Maden skal være spiseklar dvs. at f.eks. ostehaps, mandariner og æg mm. skal være ”udpakket”, hvis de ikke er store nok til selv at åbne det.

Madpakken bør ikke indeholde sukkerholdig yoghurt, müslibar, kiks, mælkesnitter, chips og lignende sukkerholdige ting. Figenstænger, tørret frugt og rosiner er et dejligt supplement eller en enkelt chokoladepålægsmad.
Pga. kvælningsfare må madpakken i vuggestuen ikke indeholde nødder, mandler og rå gulerødder. Hvis barnet har vindruer med, skal disse skæres over til halve stykker. Da vi ikke har mulighed for at varme mad, må madpakken ikke indeholde varmemad.

Børnene vælger selv, hvad og hvor meget de vil spise, dog opfordrer vi til, at de spiser noget af maden, og at de får noget at drikke

Fødselsdagene er børnenes helt store dag, og vi fejrer gerne dagen for jeres barn. Vi synger, råber hurra, og hvis jeres barn fejrer sin fødselsdag i institutionen, er I velkomne til at medbringe noget spiseligt, som vi eller I selv kan servere. Se venligst nedenunder, hvad børnene f.eks. gerne må medbringe.

Hvis I overvejer light produkter som et sundt alternativ, vil vi herfra fraråde dette, da disse produkter ofte indeholder tilsætningsstoffer, som kan fremkalde allergi. Husk at børnenes oplevelse ikke afhænger af de søde sager, men af glæden ved at dele noget ud. Vi ønsker, at det er pædagogikken ved at være i centrum, dele ud, som skal være den det sjove og ikke, hvad barnet har med at dele ud.

Børnene må meget gerne medbringe følgende til fødselsdage:

  • Boller, gerne grove evt. med gulerod, peberfrugt, soltørrede tomater, rosiner eller lignende.
  • Pizzasnegle eller pølsehorn, gerne grove.
  • Kyllingespyd.
  • Grøntsagsstave.
  • Frisk eller tørret frugt.
  • Ostehaps.
  • Rugbrødskagemand.
  • Pindemadder.
  • Frikadeller.
  • Figenstænger.

Snak gerne med personalet eller forældrerådet om ideer til festlige anretninger med frugt, grønt og m.m. Det er også muligt at bruge internettet til inspiration for festlige måltider uden sukker m.m.

Børnene bedes ikke servere følgende:

  • Slikposer, is, flødeboller, mælkesnitter, yoghurt, sodavand.
  • Vi ønsker heller ikke, at der bliver serveret sukkerholdige kager eller boller med slik eller glasur ovenpå.

Ved arrangementer med forældre eller bedsteforældre er det deres ansvar for barnets indtag. Til arrangementer er det tilladt at servere sukkerholdige drikke, kager osv. Hvis barnet ikke har deltagende voksne, hjælper personalet med at give det pågældende barn, så der også her doseres en portion, ifølge aftale med forældrene.

Ved mund eller tandskader, kan personalet vurdere, om barnet skal tilbydes en sodavandsis.

Et alt for stort sukkerforbrug er medvirkende til dårlig ernæring og den hastigt stigende overvægt blandt børn samt senere livsstilssygdomme. Børn bliver ukoncentrerede af sukker og får hurtig energi, som ikke er den gode energi som strækker sig over hele dagen. Det påvirker deres velbefindende og hæmmer deres leg og samvær med andre.

Kostpolitikken er vedtaget for at, nedbringe mængden af søde sager i børnenes dagligdag og for at, sikre I som forældre har indsigt i, hvad jeres børn spiser i løbet af dagen.

Vi henstiller til, at I respekterer vores kostpolitik. Personalet har også ansvaret for kostpolitikkens retningslinjer følges, hvilket vil betyde, at de gerne rådgiver og vejleder forældrene, hvis det opleves at, kostpolitikken ikke overholdes.

  • Se sundhedsstyrelsens kostråd til børn fra 0 – 6 år.
  • Sundhedsstyrelsens bog ”mad til spædbørn og småbørn”
  • Fødevarestyrelsen pjece ”Gi madpakken en hånd”
  • https://altomkost.dk/
  • www.saeson-web.dk
  • Se Holbæk kommunes certificering af dagtilbud.
  • Se også Holbæk kommunes sundhedspolitik: ”Når sundheden skal frem”

For yderligere spørgsmål, så tag kontakt til personalet på dit barns stue.



Feedback

Sidst opdateret

07.03.2023

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson